Forside
|
Tilbud
|
Nyheder
|
Søgning
|
Kurv
|
Betingelser
|
EAN
|
Kontakt
0 vare(r) i kurven
I alt
0,00 DKK
Krimi og spænding
Romaner
Biografier
Klassikere
Historie og Politik
Coaching
Livsstil
Erotik
Musikfortællinger
Børne- og Ungdom
For de Mindste
Ordbøger
Sprogkurser
-Dansk
-Engelsk
-Spansk
-Fransk
-Italiensk
-Tysk
-Græsk
-Svensk
-Portugisisk
-Norsk
-Finsk
-Polsk
-Japansk
-Thai
-Arabisk
-Kinesisk
-Russisk
-Sprogkurser
Lyt og Læs
Books in English
.
Læs seneste
nyhedsbrev
fra 15. juni
INFO FOR : Et liv på kanten - B.S Christiansen
Indlæst af Bent Otto Hansen
”Kun de døde fisk følger med strømmen” citat fra bogen
B.S. har siden barndommen haft en stor kærlighed til naturen, som han allerede dengang opholdt sig meget i. Som teenager kommer han i lære som elektriker hos ”Mester” og da hans forældre flytter fra barndomshjemmet, flytter B.S. ind hos Mester, Mesters kone Anne og deres søn Leif.
Mester lærer ham betydningen af at udføre et godt stykke arbejde, mens Leif lærer ham, at verden er stor og indeholder uendelige muligheder.
Da B.S. bliver udlært som elektriker, skal han ind og aftjene sin værnepligt og selvom ingen i familien - nok mindst af alt B.S. selv - havde regnet med, at han ville blive i militæret efter aftjent værnepligt, viser det sig hurtigt, at det er her B.S. vil gøre karriere.
I bogen følger vi B.S. i barne- og teenageårene, hvor vi er med på hans første flyvetur, under hans første solide brandert og hans første erfaringer med piger. Vi hører hvordan han klarer sig som jægersoldat, hvordan han stifter bekendtskab med kvinderne – og især med kvindEN – i hans liv og hvordan han håndterer rollen som far.
For hver af de korte, meget overskuelige og let læselige kapitler, kommer vi en smule længere ind under huden på elektrikeren, jægersoldaten, syersken, TV-manden, coachen, ægtefællen og faderen B.S. Christiansen.
Et liv på kanten er underholdende, spændende og samtidig utrolig lærerig. Bogen er ikke blot en biografi, men læses den korrekt - og med et åbent sind -, så kan den i høj grad også bruges som en håndbog i selvudvikling. B.S. har en fantastisk evne til at reflektere over hvad han har lært og finde ud af hvordan han kan bruge sine nye værktøjer bedst mulig, når han har udført en opgave eller gennemgået en uddannelse.
Man kan ikke lade være med at lade sig rive med og at tage hans mange, gode læresætninger op til overvejelse i forbindelse med sit eget liv.
Et liv på kanten er en af de mest givende, oplysende, underholdende og komplekse biografier jeg har læst til dato. Måske skyldes det, at B.S. Christiansen er en mand, som ikke er bange for at give noget af sig selv og at han samtidig forholder sig 100 procent ærligt til tingenes sammenhæng. Han prøver ikke at pynte på sandheden og derved gøre sig bedre end han er. B.S. er en mand man kan stole på og det er tydeligt, at han er stolt af sin personlighed og sine bedrifter – og det med rette!
”Livet er skrøbeligt. Vi er nødt til at passe på os selv og hinanden og ikke tage noget for givet.” citat fra bogen
”Du er et team hvis du kan få 1 gange 5 til at blive 6. Hvis du får det til at blive 5 er du kun en gruppe.” citat fra bogen
Boganmeldelse af Lisbeth Høier Harpsøe
Kilde:
www.Rundtombogen.dk
Varenavn:
Et liv på kanten - B.S Christiansen
Varenummer
ISBN 9788711431054 LR
Lev. 2-5 dage
På lager
Pris ved
1
Stk
249,00 DKK
Antal
Køb
«-TILBAGE
DKK
EUR
Vis uden moms
Anbefal
Print
Hvis du har nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.
:::::: PRAEGER-JAHNSEN INTERACTIVE ::::::